Produktinformation

I forbindelse med beskrivelserne af vores ure her på siden, støder du på ord som ATM, Evighedskalender og Chronograf. For at gøre det lettere for dig, at vælge det helt rigtige ur, i forhold til dine krav, har vi her lavet en lille guide, der forklarer betydningen af ord som disse.

 

ATM

Dette står for atmosfærens overtryk og er et udtryk for, at når et ur nedsænkes i vand, opstår der et tryk. Et ATM svarer ca. til 10 meter.

 

3ATM – Uret kan tåle vandsprøjt ved eksempelvis vask af hænder og regn.

5ATM – Uret kan her også tåle brusebad.

10ATM – Uret kan her også tåle svømning og snorkling.

20ATM – Uret kan her også tåle dykning uden flaske.

30ATM – Uret kan her også tåle dykning med flaske.

50ATM – Uret kan her også tåle dybvandsdykning.

 

For at sikre at dit ur fortsætter med at være vandbeskyttet, er det vigtigt at få det tjekket hos en urmager. Der har du mulighed for at få det trykprøvet og skiftet gummi pakninger hvis nødvendigt. Ved aktivt brug af uret i vand, bør du få det tjekket en gang om året og ved skift af batteri.

 

Automatisk urværk

Dette betyder at dit ur automatisk trækkes op når det bevæges, for eksempel når det sidder om dit håndled. Når uret bevæges bliver værkets fjeder spændt og afgiver derefter energi så værket drives. Hvis uret ligger stille bruges den opsamlede energi, til at holde uret i gang. Når uret ligger stille kan reserveenergien normalt række i 1 til 3 døgn. Et automatisk urværk vil som regel tabe eller vinde nogle minutter om måneden og man skal derfor stille på tiden engang i mellem.

 

Chronograph

Dette anvendes til at måle tidsintervaller, ligesom et stopur.

 

Diamanter

Når man kigger på diamanter i forbindelse med ure her på siden, bruges der kun begreberne karat og renhed. Dette vurderer hvor meget diamanterne er værd og vil have betydning for prisen på uret.

 

Karat – Dette bliver bestemt ud fra diamanters vægt og vil her på siden blive vist som den samlede vægt i uret. En karat svarer til 0,2 gram.

Renhed – Her kigges der på hvor gennemsigtige diamanterne er. Næsten alle diamanter indeholder små partikler eller indeslutninger, da det er en naturligt skabt sten. Jo renere diamanter er, jo mere kostbare er de. De reneste diamanter man kan få går under betegnelserne FL (fejlfri) og IF (internt fejlfri). Derefter kommer betegnelserne VVS (meget, meget små indeslutninger), VS (meget små indeslutninger) og SI (små indeslutninger). Og til sidst kommer det der kaldes Piqué, hvor indeslutningerne er så store, at de kan ses med det blotte øje.

 

Evighedskalender

Et ur med dette vil selv holde styr på datoen, uanset om der er tale om måneder med 28, 29, 30 eller 31 dage. Der tages altså her højde for skudår i konstruktionen.

 

Glastyper

Urglas findes i forskellige materialer og kvaliteter. Mineralglas er det mest brugte og vil derfor også være det du ser mest i blandt vores ure, derudover bruges der også både safirglas og plexiglas.

 

Mineralglas – Her behandles almindeligt glas ved brug af varme eller kemikalier, for at gøre glasset mere modstandsdygtigt overfor ridser og stød. Denne type glas har som regel en hårdhed på 500-800 Vickers. Ved et meget ridset glas anbefales det altid, at for det udskiftet, både på grund af udseende men også grundet, at der er større sandsynlighed for glasset kan splintre, hvis det for eksempel udsættes for stød eller slag.

Safirglas – Her er der tale om krystalliserende aluminiumoxid behandlet ved meget høje temperaturer. Denne type glas har som regel en hårdhed på 2200-2300 Vickers. Her er der altså tale om en type glas, der er meget modstandsdygtigt overfor ridser og stød, da glasset er op til 7 gange stærkere end stål.

Plexiglas – Her er der tale om en glastype der er meget let og ikke splintrer. Denne type glas har som regel en hårdhed på ca. 500 Vickers. Denne type glas er lettere modtagelig overfor ridser, dog kan små ridser ofte poleres væk igen.

 

GMT

Dette er en forkortelse af Greenwich Mean Time og er den tidszone, de andre tidszoner fastlægges ud fra.

Ure med denne funktion kan via en ekstra timeviser, angive klokken i en anden tidszone, så man både kan holde styr på lokal tid og en ekstra tidszone. Dette er en praktisk funktion hvis man for eksempel rejser mellem to tidszoner eller skal have kontakt til nogen i en anden tidszone.

 

Krans

Dette er den metalramme som bruges til, at holde urets glas fast i urkassen med.

 

Krone

Dette er den knap som bruges til at indstille tiden på uret og i nogle tilfælde til at trække det op. Kronen er som regel placeret ved klokken 3.

 

Månefase

Når et ur har en månefase, kan det vise månens kalender og placering på urskiven.

 

Nedskruet krone

Dette findes oftest på dykkerure. Formålet er at når kronen nedskrues, forsegler man åbningen og sikrer derved den indvendige del af uret mod vand og snavs.

 

Perlemor

Dette er et naturmateriale, som er det indre lag af skallen på en perlemusling består af.

 

Quartz urværk

Dette betyder at dit ur er styret ved hjælp af batteri og quartzkrystal. Uret vil ikke stoppe efter nogle døgn, dog skal der skiftes batteri ca. en gang hvert andet eller tredje år hos en urmager. Her er der også tale om et mere præcist ur, da uret med quartz værk som regel kun mister mellem 5 og 10 sekunder om måneden, medmindre det er radiostyret.

 

Urkasse

Dette er skallen, som urværket er monteret i. Her kan der bruges flere forskellige materialer. Der bliver oftest brugt rustfrit stål, men der kan også bruges materialer som for eksempel titanium og keramik.

 

Rustfrit stål – Dette er de fleste kasser og lænker lavet af.

Titanium – Her er der tale om et meget let og holdbart materiale, som kan være en fordel for dem med nikkel-allergi.

Keramik – Et meget holdbart og ridsefast materiale, som i de fleste tilfælde har en flot udstråling.

 

Vickers

Dette er en måleenhed for at fastslå hårdhed af for eksempel metal og glas.

 

Zirkonia

Dette er en kunstigt fremstillet sten, som ofte bruges til smykker. Denne type sten har en lang holdbarhed, reflekterer lys godt og ligner for det blotte øje diamanter og brillanter.